Ingredienser
- 600 gram oksekød eksempelvis mørbrad eller inderlår
- 4 skalotteløg finthakket
- 50 gram kapers hakket
- 60 gram cornichoner hakket
- 1 lille bundt estragonblade finthakket
- 2-3 spsk. friskrevet peberrod efter smag
- 2 tsk. grovkornet fransk sennep
- 2 tsk. worcestersauce
- 2 spsk. Heinz ketchup
- ½ spsk god olivenolie
- 2-3 æggeblommer
- salt og peber
Opskrift
Kødet hakkes fint, de snittede og finthakkede skalotteløg, hakkede kapers og cornichoner samt finthakket estragon vendes sammen.
Tilsæt sennep, worcestersauce, ketchup, olivenolie og æggeblommer vendes i og smages til med peberrod, salt og peber.
Fordel den rørte tatar i couvert-portioner og lav en fordybning til en æggeblomme i hver.
Tips: Rørt tatar med trøffelmayo serveres med friskbagt brød og salat, marineret i vinaigrette og valnøddeolie.
Vinanbefaling
Cheverny Prestige fra Domaine du Salvard, Loire, en fadlagret fed hvidvin.