Forret til 2 personer
Ingredienser
- Ceviche - 200 g isingfilet (skal have været frosset 48 timer)
- 1 øko lime
- 1 øko citron
- 1 tsk sukker
- 1 nip salt
- 1 chili (kan undlades)
- 1 bundt dild
- 2 cm ingefær
- 2 forårsløg
- 2 spsk god olivenolie
- ½ glaskål
Fremgangsmåde
- Skær isingen i helt tynde skiver på tværs af fileten. Mærk efter og fjern evt. ben.
- Pres lime og citron i en skål. Riv også skallen heri.
- Snit chili, ingefær, forårsløg fint og tilføj til skålen. Tilføj desuden sukker og salt. Lad marinaden trække i 15 min.
- Snit dilden helt fint og sæt den til side.
- Hæld din marinade ned til isingen gennem en sigte. Lad isingen marinere i 20 min.
- Snit glaskålen som helt fine tændstikker.
- Efter 20 min sigtes isingen fra marinaden og isingen vendes sammen med det snittede dild.
- Anret på en tallerken med glaskål i bunden, den marinerede ising og top med lidt grønne urter samt et par dryp af den gode olivenolie.