Vinsmagning & vinmarksvandring

24. maj 2024

Madmødet 2024

Rundvisning og vinsmagning - hos Den plettede hest d. 24. og 25. maj

Den plettede hest er en lille vestjysk vingård med 2000 vinstokke. På vingårdens eget vineri laves anerkendt mousserene vin på vestjyske druer, der er tilpasset vores koldere klima.

Fredag og lørdag under Madmødet 2024 byder vinentusiasten Britta på en vandring mellem vinmarkene, efterfulgt af rundvisning i vineriet og smagning af 3 vine.

Brittas vinrejse startede i 2008 med tanken om at kunne høste druer fra egen have og at nyde et glas vin fremstillet så naturligt som overhovedet muligt. 

Britta startede med at sætte 50 vinplanter i lånt vestjysk jord, købte en bog om vinplanter i Danmark og begyndte at studere. Efter kurser i vinfremstilling, selvstudier med inspirationsrejser og fysisk arbejde i marken, står hun nu med skønne og smagsfulde mousserende vine, hvis produktion tager hensyn til naturens biodiversitet.

 

Pris og praktik

  • Kr. 150,- pr. person. Betaling sker på dagen.
  • Eventet afholdes følgende tidspunkter:
    • Fredag d. 24. maj kl. 14.00-15.30
    • Lørdag d. 25. maj kl. 13.00-14.30
    • Lørdag d. 25. maj kl. 15.30-17.00
  • Arrangementet varer i 1,5 time og pladser skal bookes på forhånd. Arrangøren forholder sig retten til at aflyse, hvis ikke der er nok tilmeldte tid den pågældende rundvisning. 
  • BESTIL BILLET HER 

 

Adresse

  • Vingården Den plettede hest, Øster Marupvej 1, Hanning, 6900 Skjern

 

Madmødet 2024

Den 20.-26. maj afholdes Madmødet 2024. Her sætter Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med seks andre midt- og vestjyske kommuner spot på de fødevarer og produkter, der har rod i Midt- og Vestjylland. Vores område bugner af smags- og madoplevelser, og vi har rigtig mange ting at være stolte af - og det fejrer vi med en række lokale madoplevelser under Madmødet 2024. Se flere Madmødet 2024-events på madmodet.dk.