SPIRITZ 2023

05. juli 2023

Vestjylland på flaske

En stor flok ildsjæle arbejder på at sætte Vestjylland på Danmarkskortet, når det kommer til produktion af spiritus, øl og vin. Det er unikt at have så mange producenter på et relativt lille geografisk område, hvilket vidner om, at de vestjyske råvarer og producenter kan noget helt særligt.

Fredag den 29. og lørdag den 30. september slår SPIRITZ dørene op på Remisen Skjern, hvor du i helt særlige omgivelser kan møde 17 vestjyske spiritus-, øl- og vinproducenter og smage deres produkter.

Udover at smage på de mange produkter bliver scenen på Remisen centrum for indslag, workshop, smagninger og musik.

Billetsalget er åbent og du kan købe din billet med early bird rabat frem til den 1. september. Læs mere og køb billet her.