Madmødet 2023: Madforedrag & middag

22. maj 2023

Mandag d. 22. maj kl. 17-21

Madmødet 2023: Madforedrag med MadMikkel og lækker middag

Kom til spændende madforedrag i Hvide Sande, hvor vi får besøg af Mikkel Wejdemann fra Aarhus, der er gastronomisk konsulent, kogebogsforfatter, kokke-prisvinder, madanmelder, madskribent, underviser – og i daglig tale er kaldet MadMikkel.

Under madforedraget tilbereder MadMikkel friskfanget lokale havretter med smagsprøver til alle. Forbered dig på et sandt bombardement af inspiration og madglæde, og gode hverdagstricks til at få mere hav ind i dit køkken.

Efter madforedraget går vi hen til Spisestedet v/Hvide Sande Røgeri. Her serveres en specialmenu med havkat, asparges, dildkartofler og hollandaise efterfulgt af mokkachokolade mousse med havtornsirup og ribs.

 

Program

  • Madforedrag med MadMikkel
  • Få inspiration og hverdagstricks
  • Se hvordan MadMikkel tilbereder fisk og få smagsprøver
  • Madbrød fra Gaardbageren
  • Efter madforedraget er der middag og dessert hos Spisestedet v/Hvide Sande Røgeri

 

Pris og praktik

  • Kr. 195,- pr. person for madforedrag, middag og dessert
  • Prisen er ekskl. drikkevarer.
  • Der er et begrænset antal billetter – KØB BILLET HER

 

Adresse

  • Madforedrag kl. 17.00: Hvide Sande Sportsfisker Center, Nordhavnskaj 41, Hvide Sande
  • Middag kl. 18.30: Spisestedet v/Hvide Sande Røgeri, Troldbjergvej 4, Hvide Sande

 

Eventet arrangeres af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Konsumfisk og Holmsland Klit Turistforening.

 

Madmødet 2023

Den 22.-29. maj afholdes Madmødet 2023. Her sætter Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med seks andre midt- og vestjyske kommuner spot på de fødevarer og produkter, der har rod i Midt- og Vestjylland. Vores område bugner af smags- og madoplevelser, og vi har rigtig mange ting at være stolte af - og det fejrer vi med en række lokale madoplevelser under Madmødet 2023. Se flere Madmødet 2023-events på madmodet.dk.