Tirsdag d. 17. maj kl. 17-19
Madmødet 2022: Hør, lær og smag med MasterChef-vinder 2021 Rasmus Fisker
Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Konsumfisk og Holmsland Klit Turistforening inviterer til et spændende madevent i Hvide Sande. Her vil Rasmus Fisker, vinderen af MasterChef 2021, fortælle om sin passion for fisk, som i øvrigt passer meget godt til hans navn.
Rasmus Fisker deler sin viden om særligt sæsonaktuelle fisk; slethvar og ising, og viser processen frem til fisken bliver serveret. Under madforedraget tilbereder Rasmus Fisker spændende fiskeretter, ceviche og fiskefrikassé, som serveres sammen med lækkert brød fra Gaardbageren i Højmark.
Program
- Madforedrag med Rasmus Fisker
- Få viden om sæsonaktuelle fisk; slethvar og ising
- Se hvordan Rasmus Fisker tilbereder fiskene
- Nyd lækre fiskeretter; ceviche og fiskefrikassé
- Madbrød fra Gaardbageren
Pris og praktik
- Kr. 100,- pr. person
- Der er et begrænset antal billetter – KØB BILLET HER
- Lokale drikkevarer kan tilkøbes
Adresse
- Hvide Sande Sportsfisker Center, Nordhavnskaj 41, 6960 Hvide Sande
Madmødet 2022
Fra den 16.-22. maj afholdes Madmødet 2022. Her sætter Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med seks andre midt- og vestjyske kommuner spot på de fødevarer og produkter, der har rod i Midt- og Vestjylland. Vores område bugner af smags- og madoplevelser, og vi har rigtig mange ting at være stolte af - og det fejrer vi med en række lokale madoplevelser under Madmødet 2022. Se flere Madmødet 2022-events på madmodet.dk