Ren natur på flaske
Besøg Westjysk Smag og mærk autenticiteten allerede, når du drejer ind på gårdspladsen. Gården danner rammen om Dorte og Benny Agerbos drøm om at fylde smagen af den vestjyske natur på flaske.
Hos Westjysk Smag producerer og sælger de likører, eddiker, saft og marmelader af lokale råvarer samt brygger uden tilsat alkohol og sulfit. De arbejder ud fra devisen om, at Ting Tar’ Tid, så jo længere gæringstid des bedre smag.
Det er en oplevelse at besøge Westjysk Smag, og et godt tip er at holde øje med deres spændende VIP-aftener, hvor du får serveret lokale retter, og hvor du kan smage på de fristende likører. Arrangementerne præsenteres på Westjysk Smags facebookside.
Tjek åbningstiderne og tag et kig her på Westjysk Smags univers af smage, der er lavet af den helt rene natur.