Gårdbutik, landkøkken og ismejeri
Vestkystens Gårdbutiks landbrug drives mellem Vesterhavet og fjordene. Her drives slægtsgården gennem 500 år med økologi og dyrevelfærd i højsæde.
Vestkystens Gårdbutik sælger det krogmodnede økologiske oksekød i butikken, hvor du også finder andre hjemmelavede produkter – alle lavede efter gamle og private opskrifter, som hjemmebagt gurkemejebrød, tangrugbrød, knækbrød og kager. Selv vesterhavsisen er hjemmelavet og langtidsmodnet.
De hjemmelavede produkter er enten krogmodnet, langtidshævet og langtidsmodnet, for at opnå en bedre kvalitet og smag, hvilket er det bærende princip i gårdbutikken – ting må gerne tage tid.
Vestkystens Gårdbutik har et stort udvalg af lokale oste, lokale oste fra Troldhede Mejeri og Thise Mejeri, og især er Vesterhavsost, Fyrtårnsost og Ravost spændende med deres lagring i den karakteristiske salte havluft.
Vesterhavskaffen er familiens originale gamle opskrift fra kysten. Kaffen serveres i gårdbutikkens lille cafe, hvor man sammen med kaffen kan nyde gårdens egen is, hjemmebagte kager eller en gurkemejebolle med de lokale oste.
Udover gårdbutikkens egne produkter bydes på lokale varer, som klithonning, Stauning Whisky, porsesnaps, Vesterhavsmost og Hvide Sande øl lavet på marehalm og hyben - alle produceret på planter fra Vestkysten.
Når du først har besøgt Vestkystens Gårdbutik, kommer du igen. Læs mere her.