Et besøg værd
I butikken St. Gaasdal finder du et stort udvalg af økogården St. Gaasdals egne produkter under navnet Økogårdene Skjern Enge. Derudover er der mange spændende specialiteter fra områdets passionerede ildsjæle på hylderne, som er udvalgt efter samme kvalitetskrav som gårdens egne produkter.
I butikken finder du bl.a. udskæringer og hakket kød af okse og gris, store flotte kyllinger, udvalg af charcuteri produkter, færdigretter og den originale økologiske Skjern Enge Skinke. Hver dag er der gårdens friske solgule øko-æg i køleskabet
Landmand Erling Bonde der driver økogården St. Gaasdal, er Thise-leverandør, og der er selvfølgelig et udvalg af de kendte og populære Thise oste i butikkens køleren
Butikken har åbent hver dag fra kl. 8.00-18.00 - også i weekenden.
Læs mere om St. Gaasdal her.